Rold Skov OK

Rold Skov OK

Ny løber

Grib chancen

Har du lyst til at prøve om O-løb er noget for dig, giver vi dig mulighed for at stifte bekendtskab med sporten.

Du får hjælp

I forbindelse med klubbens træningsløb lørdage kl. 13.00 er rutinerede medlemmer af klubben klar til at hjælpe dig i det omfang du føler behov, dels ved at forklare om kortsignaturer etc., dels ved at følge dig i skoven, ind til du føler dig tryg nok til selv at tage udfordringen op.

Medlemsskab

Vi tilbyder en gratis prøveperiode på op til 3 mdr. (= et forårs- eller efterårs-halvår). I denne periode kan du møde op til vores træningsløb og arrangementer, for at se om klublivet og orienteringssporten er noget for dig. Eneste udgift vil være 20,00 kr. pr. kort til de 4 områder i Rold Skov, som dækker klubbens løbsområder.

Er det svært?

Orienteringsløb er opdelt i sværhedsgrader og længder, afpasset efter hvor øvet man er, ens køn og alder. Man kan altså vælge sit "niveau" og gradvis skærpe kravene til sig selv. Derfor..

Tag familien med

Alle kan være med, og vi lægger vægt på at klubben er mere end bare træning og løb. Vi har træningsløb hver lørdag i forårs- og efterårshalvårene. Det er hver gang fire baner at vælge imellem. Fra 2 km let til 8 km svær målt i fugleflugt.

Udstyr?

Som i andre sportsgrene findes der specialdesignet løbetøj, sko etc. Vi anbefaler at man i begyndelsen klarer sig med det løbetøj og de joggingsko de fleste har i forvejen.

Mødesteder

Kontakt et bestyrelsesmedlem eller se kalenderen for tidspunkt og mødested.
.